Hvad er et firmastempel egentlig til for i 2026?
Du har sikkert set dem på fakturaer, kontrakter og officielle breve: det klassiske stempel med firmanavn, CVR-nummer og måske et logo. Men hvad er pointen? Er det bare gammel skik, eller har et firmastempel
faktisk en funktion?
Svaret er: Det kommer an på sammenhængen. I Danmark er et stempel ikke juridisk påkrævet for at gøre en aftale gyldig. En underskrift er nok. Men i praksis fungerer stemplet som en hurtig, visuel markør af professionalisme og troværdighed. Det signalerer: “Dette dokument kommer fra en reel virksomhed, ikke en tilfældig Gmail-konto.”
Hvornår giver det mening at bruge stempel?
Tre situationer hvor stemplet rent faktisk tjener et formål: Ved eksport og international handel kræver mange lande stadig stempel på fakturaer, certifikater og toldpapirer. Prøv at sende en commercial invoice til Kina uden stempel – den bliver afvist. Ved offentlige udbud og myndighedsdokumentation forventer visse institutioner stadig stemplet som en del af den formelle dokumentation. Det er ikke lovkrav, men det glatter processen. Og så er der det psykologiske: Når du sender en kontrakt til en ny samarbejdspartner, tilføjer stemplet en grad af formalitet og seriøsitet, der får aftalen til at føles mere bindende.
Hvilken type stempel skal du vælge?
Der er tre hovedtyper. Det klassiske håndstempel med pude koster 150-400 kroner og virker stadig fint til papirdokumenter. Det kræver dog at du fysisk stempler hver gang. Selvfarvende stempler er mere praktiske – de genopfrisker sig selv og holder til 3.000-5.000 aftryk. Pris: 250-600 kroner. Og så er der det digitale stempel: en billedfil du indsætter i PDF’er. Gratis at lave, men har nul juridisk værdi uden digital signatur.
Hvad skal stå på stemplet? Minimum: Firmanavn og CVR-nummer. Mange tilføjer adresse og telefonnummer, men det kan blive et problem hvis du flytter – så er stemplet forældet. Hold det simpelt.
Når stemplet faktisk betyder noget juridisk
Der er ét område hvor stemplet har reel juridisk betydning: selskabsret. Hvis dit selskab har vedtægter der kræver firmastempel ved visse beslutninger (typisk ældre anpartsselskaber), så skal det være der. Ellers kan beslutningen blive ugyldig. Tjek dine vedtægter – mange virksomheder har glemt at de har sådan en klausul.
Derudover kan visse banker og notarer kræve stempel ved fuldmagter eller pantsætninger. Ring og spørg inden du møder op.
Alternativet ingen taler om
Den digitale signatur har reelt overtaget stemplets funktion i de fleste sammenhænge. Med MitID Erhverv eller en kvalificeret digital signatur får du både identifikation, tidsstempel og uafviselighed – alt det et fysisk stempel aldrig kunne levere. Prisen er 300-800 kroner om året, og det virker på tværs af alle platforme.
Så skal du have et stempel? Hvis du handler internationalt eller møder mange formelle krav: ja. Ellers er det primært et spørgsmål om image. Køb et billigt selvfarvende stempel, hav det liggende, og brug det når situationen kalder på det. Men tro ikke at det gør dine aftaler mere juridisk bindende – det gør din underskrift allerede.